fredag den 18. februar 2011

Che og Fidel i Munnar

Vi fik en god nats søvn omend vi frøs en del - ikke fordi det er koldt udenfor men da vi ikke kunne ændre på temperaturen eller hastigheden på aircondition - eller slukke for den. Så vi stod rimelig tidligt op og nød backwater vågne, vaske op, børste tænder, gå i bad - alt sammen i floden.

Vi lagde fra "kaj" og stævnede ud og så var morgenmaden klar. Det var tydeligvis "rush hour" da alle bådene vist skal være tilbage kl 9:00.





Vi ankom lidt i 9, og var hurtigt videre på farten op til Munnar. Det viste sig at være en lang tur - en rigtig rigtig lang tur. Sofie blev hurtigt syg og det er temmelig ubehageligt for alle at køre i den situation - men vi havde ikke noget valg.

Vores hotel, Blackberry Hills, var desværre booket så vores bureau havde fået et andet hotel, Tea County. Vi var lidt nervøse da vi ikke havde set det, og var specielt en smule irriterede over at det lå 35 km uden for Munnar by - da vi så skulle køre en time mere. Kl 2 ankom vi til Munnar - og det viste sig at chaufførens engelsk var begrænset - hotellet ligger midt i byen og vi var endelig fremme.

Alle var trætte og sultne, så vi gik ombord i en frokost på hotellet i det tøj vi havde rejst i, og som ikke var så nydeligt det nok burde være i forhold til restaurantens tjenere i hvid skjorte og butterfly.

Vi aftalte med vores chauffør, Babu, at vi ikke ville køre mere idag omend han foreslog lidt sightseeing - men efter 6 timer i bil havde vi ikke lyst til mere af det. Efter frokosten valgte vi at gå ned til byen - en tur på ca 10 minutters gang. På vejen udbrød Anna pludselig "Der går Babu - men han har skiftet bukserne ud med en ble". Og ganske rigtigt - på den anden side af gaden fik Babu med en "ble" - hvad det traditionelle indiske tøj hedder må vi vist hellere finde ud af. Det ligner ganske rigtigt en ble når den er foldet op - nåd den er foldet ned ligner det en lang nederdel.

I byen købte vi chokolade - mums. Ganske overraskende her i bjergene. Fidel og Che er tilstede overalt i byen - det har vi ikke set siden Cuba:


Og så købte vi de lokale ting som te, grøn te, sort peber, vanillie og kardemomme. Så nu har vi krydderier nok til de næste 10 års tid.





Efter et par timer i byen tog vi en tuk-tuk tilbage til hotellet for Rs 20. Desværre kunne han ikke komme helt op - vi vesterlændinge vejer vist lidt for meget til en tuk-tuk og en stejl bakke. Så vi gik de sidste par 100 m op. Derefter stod den på kaffe, chokolade og cola på terassen foran vores værelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar