Vi stod tidligt op og forlod hotellet kl 7:30 da vi skulle til Allappey hvorfra turen startede. Desværre kunne vi ikke sejle fra Kollam (2 timer fra Kovalam) men måtte køre hele vejen til Allappey (4 timer).
Vi fik først et tilbud fra et rejsebureau - prisen lød på 65.000. Det syntes vi var i overkanten så vi bad et andet bureau om en pris - og de endte på 18.500 for næsten det samme (dog var der homestay i bjergene). På det første bureau havde vi fortalt hvor vi boede - på det andet bureau var vi kommet om eftermiddagen godt svedige så måske vi derfor lignede "rigtige" backpackers. Vi valgte naturligvis det billige bureau - og det ser umiddelbart godt ud.
Trafikken kræver sin helt egen beskrivelse. Der er to vejbaner - men der er 5-6 "baner" af køretøjer. Alt fra cykler, knallerter, motorcykler, tuk-tuks, biler, varevogne, busser og lastbiler - nogle lastbiler har endda en elefant på laddet. Det er ikke nok at blive i sin egen vognbane - ofte skal man ud i rabatten da dem som kommer fra den modsatte retning blinker med lygterne hvilket betyder "af vejen her kommer jeg" og vores chauffør - og andre - trækker i denne situation ind til siden. Det er temmelig nervepirrende - men hastigheden er også kun en 40-50 km/t - så vi kom sikkert frem.
Desværre blev Sofie syg på køreturen og vi måtte stoppe nogle gange på vejen men Sofie klarede det til UG+*.
Kl 12:00 stævnede vi ud i vores båd fra Cosy Tours - med to separate soveværelser med aircondition og separate toiletter. Umiddelbart meget fint - men nu ikke den luksus vi havde fået stillet i udsigt på billederne i begge bureauer, men sådan er det jo tit. Der var rent og pænt og kaptajn og kok vældig rare.
Sejlturen startede med at sejle rundt om nogle meget store kunstige øer hvori landet var 1-1½ m lavere end vandet omkring. På øerne dyrker man ris og der er flere pumpestationer hvorfra vand kan pumpes ind. Risene er for tiden kraftigt grønne og tætte.
Vi sidder foran i båden og nyder den kølige brise som holder temperaturen nede og absolut acceptabel. Efter en ½ times sejlads lagde vi til en palme og frokosten var klar. Men jeg sad og nød udsigten bemærkede jeg pludselig noget langt, grønt og ternet som bevægede sig i vandkanten. Det var en vandslange - altså en rigtig en. "I hate snakes" - så den eventuelle badetur senere på dagen blev udskudt på ubestemt tid. Jeg sagde til de andre at den var dér men desværre må slangen være temmelig sky for så snart vi rejste os for at se slangen svømmede den ned i vandet. Anna dog nåede lige at se halen. Frokosten, fisk, blev indtaget ved et bord bag ved sofaen hvor vi kan ligge og nyde udsigten. Sofie fik spist lidt ris og drukket noget vand - men havde så ikke lyst til mere.
Midt på eftermiddagen besøgte vi den lokale butik og fik turens første ispind - mums i 30+ graders varme var det rigtigt dejligt. Vi fik også købt lidt drikkevarer og guft til aftenen.
Her på båden er der - har næsten lyst til at sige naturligvis - fjernsyn og DVD maskine, så mon ikke vi efter aftensmaden ser en film inden vi går til køjs?
Sidst på eftermiddagen lagde vi til en pæl i vandet og båden sejlede op så vi kunne gå i land. Der blev trukket et kabel til det nærliggende hus så vi kan få strøm - så slipper vi for larmen fra generatoren. Kaptajnen foreslog, at vi gik en tur i rismarkerne og det skulle han kun sige en gang før vi var på vej på nye opdagelser.
Vi startede med at besøge den familie som låner os strøm (tror dog at de får betaling for det). Det er en familie på 2 voksne og 3 børn - den ældste datter på 18 er nonne og er flyttet hjemmefra. De to andre er tvillinger, en dreng og en pige, på 16 år. De går i skole hver dag fra kl 10-16 og har 1½ times transport hver vej. Først et par km på cykel og derefter med bus. Så det er en lang skoledag. De spurgte om vi havde nogle mønter fra vores land, hvor vi kom fra, og vi forsøgte at forklare hvor Danmark ligger. Det forstod de tydeligvis ikke. Vi må huske et kort næste gang over verden - måske Piet Heins globus - men den vil de nok ikke helt forstå :-) Anna spurgte om hun måtte se deres værelser - og vi blev inviteret indenfor. Huset består af tre rum - tre meget små rum. Et køkken, en mellem gang hvor drengen sover, samt et soveværelser hvor forældre og datteren sover. I det værelser står der også en symaskine som moderen syr på - hun er skrædder. Datteren er ved at lære at sy - men går stadig i skole med sin bror. Sengene består af en plade hvorpå der er anbragt en madras - en tynd måtte af blade, formodentlig bananblade. Jeg er glad for at jeg ikke skulle sove der. Vi gav dem tre mønter, en 50 øre, en 1 kr samt en 2 krone, og nogle kuglepenne. De var specielt imponerede over min Exformatics pen, specielt da det gik op for dem at jeg havde mit eget firma - verdens firmaet Exformatics med en .COM adresse.
Drengen havde mange præmier - havde fået dem for hans evne til at holde taler. Vi fik fremvist et flot diplom med hans billede på fra den 3-2-2011 hvor Tony ... som går på St Mary katolske skole fremhæves som en rigtig dygtig og flittig elev. Hans forældre er naturligvis stolte af ham - hvilket jeg naturligvis roste ham for. Det er drengen som skal blive til noget og har ansvaret for at forsørge familien.
Derefter besøgte vi en landsby hvor Anna og Sofie uddelte blyanter og kuglepenne til stor fornøjelse. Vi skal købe nogle kasser med penne og nogle blokke med papir til næste gang.
På båden er der som sagt TV og DVD - så kl 19:00 satte vi en DVD på og nød at sidde i skumringen og se film og høre lydene omkring os og vandets skvulpen. Midt i filmen, kl 20:00, blev aftensmaden serveret. Kylling, grøntsager, youhurt, super ris og mange andre lækkerier. De må være vant til at servere for store amerikanere - vi kan ikke engang spise halvdelen. Vi så filmen færdig og så var det ved at være tid til at gå til køjs. Jeg måtte dog bede kaptajnen fjerne firbenet fra Anna og Sofie's værelse - ellers ville de ikke falde i søvn. Det klarede han omgående. Der er mange myg - så vi fik børnene pakket ind i lange natbukser, strømper der gik ovenover bukserne (Morten's sokker er store), lange T-shirts, og en masse myggespray - faktisk så meget at vi ikke selv havde svært ved at holde ud at være i rummet.
Men til sidst faldt alle i søvn - så må vi se hvor mange myggestik vi har fået i morgen.
Der spilles cricket.
Kort over omraadet findes overalt:
Kaptajnen og kokken sover i vores "daglig- og spisestue". De har egentlig køjer nede i båden - men det er formodentlig meget varmt at sove dernede - så jeg ville også selv til enhver tid foretrække at sove på fordækket.
Vi fik først et tilbud fra et rejsebureau - prisen lød på 65.000. Det syntes vi var i overkanten så vi bad et andet bureau om en pris - og de endte på 18.500 for næsten det samme (dog var der homestay i bjergene). På det første bureau havde vi fortalt hvor vi boede - på det andet bureau var vi kommet om eftermiddagen godt svedige så måske vi derfor lignede "rigtige" backpackers. Vi valgte naturligvis det billige bureau - og det ser umiddelbart godt ud.
Trafikken kræver sin helt egen beskrivelse. Der er to vejbaner - men der er 5-6 "baner" af køretøjer. Alt fra cykler, knallerter, motorcykler, tuk-tuks, biler, varevogne, busser og lastbiler - nogle lastbiler har endda en elefant på laddet. Det er ikke nok at blive i sin egen vognbane - ofte skal man ud i rabatten da dem som kommer fra den modsatte retning blinker med lygterne hvilket betyder "af vejen her kommer jeg" og vores chauffør - og andre - trækker i denne situation ind til siden. Det er temmelig nervepirrende - men hastigheden er også kun en 40-50 km/t - så vi kom sikkert frem.
Desværre blev Sofie syg på køreturen og vi måtte stoppe nogle gange på vejen men Sofie klarede det til UG+*.
Kl 12:00 stævnede vi ud i vores båd fra Cosy Tours - med to separate soveværelser med aircondition og separate toiletter. Umiddelbart meget fint - men nu ikke den luksus vi havde fået stillet i udsigt på billederne i begge bureauer, men sådan er det jo tit. Der var rent og pænt og kaptajn og kok vældig rare.
Sejlturen startede med at sejle rundt om nogle meget store kunstige øer hvori landet var 1-1½ m lavere end vandet omkring. På øerne dyrker man ris og der er flere pumpestationer hvorfra vand kan pumpes ind. Risene er for tiden kraftigt grønne og tætte.
Vi sidder foran i båden og nyder den kølige brise som holder temperaturen nede og absolut acceptabel. Efter en ½ times sejlads lagde vi til en palme og frokosten var klar. Men jeg sad og nød udsigten bemærkede jeg pludselig noget langt, grønt og ternet som bevægede sig i vandkanten. Det var en vandslange - altså en rigtig en. "I hate snakes" - så den eventuelle badetur senere på dagen blev udskudt på ubestemt tid. Jeg sagde til de andre at den var dér men desværre må slangen være temmelig sky for så snart vi rejste os for at se slangen svømmede den ned i vandet. Anna dog nåede lige at se halen. Frokosten, fisk, blev indtaget ved et bord bag ved sofaen hvor vi kan ligge og nyde udsigten. Sofie fik spist lidt ris og drukket noget vand - men havde så ikke lyst til mere.
Midt på eftermiddagen besøgte vi den lokale butik og fik turens første ispind - mums i 30+ graders varme var det rigtigt dejligt. Vi fik også købt lidt drikkevarer og guft til aftenen.
Her på båden er der - har næsten lyst til at sige naturligvis - fjernsyn og DVD maskine, så mon ikke vi efter aftensmaden ser en film inden vi går til køjs?
Sidst på eftermiddagen lagde vi til en pæl i vandet og båden sejlede op så vi kunne gå i land. Der blev trukket et kabel til det nærliggende hus så vi kan få strøm - så slipper vi for larmen fra generatoren. Kaptajnen foreslog, at vi gik en tur i rismarkerne og det skulle han kun sige en gang før vi var på vej på nye opdagelser.
Vi startede med at besøge den familie som låner os strøm (tror dog at de får betaling for det). Det er en familie på 2 voksne og 3 børn - den ældste datter på 18 er nonne og er flyttet hjemmefra. De to andre er tvillinger, en dreng og en pige, på 16 år. De går i skole hver dag fra kl 10-16 og har 1½ times transport hver vej. Først et par km på cykel og derefter med bus. Så det er en lang skoledag. De spurgte om vi havde nogle mønter fra vores land, hvor vi kom fra, og vi forsøgte at forklare hvor Danmark ligger. Det forstod de tydeligvis ikke. Vi må huske et kort næste gang over verden - måske Piet Heins globus - men den vil de nok ikke helt forstå :-) Anna spurgte om hun måtte se deres værelser - og vi blev inviteret indenfor. Huset består af tre rum - tre meget små rum. Et køkken, en mellem gang hvor drengen sover, samt et soveværelser hvor forældre og datteren sover. I det værelser står der også en symaskine som moderen syr på - hun er skrædder. Datteren er ved at lære at sy - men går stadig i skole med sin bror. Sengene består af en plade hvorpå der er anbragt en madras - en tynd måtte af blade, formodentlig bananblade. Jeg er glad for at jeg ikke skulle sove der. Vi gav dem tre mønter, en 50 øre, en 1 kr samt en 2 krone, og nogle kuglepenne. De var specielt imponerede over min Exformatics pen, specielt da det gik op for dem at jeg havde mit eget firma - verdens firmaet Exformatics med en .COM adresse.
Drengen havde mange præmier - havde fået dem for hans evne til at holde taler. Vi fik fremvist et flot diplom med hans billede på fra den 3-2-2011 hvor Tony ... som går på St Mary katolske skole fremhæves som en rigtig dygtig og flittig elev. Hans forældre er naturligvis stolte af ham - hvilket jeg naturligvis roste ham for. Det er drengen som skal blive til noget og har ansvaret for at forsørge familien.
Derefter besøgte vi en landsby hvor Anna og Sofie uddelte blyanter og kuglepenne til stor fornøjelse. Vi skal købe nogle kasser med penne og nogle blokke med papir til næste gang.
På båden er der som sagt TV og DVD - så kl 19:00 satte vi en DVD på og nød at sidde i skumringen og se film og høre lydene omkring os og vandets skvulpen. Midt i filmen, kl 20:00, blev aftensmaden serveret. Kylling, grøntsager, youhurt, super ris og mange andre lækkerier. De må være vant til at servere for store amerikanere - vi kan ikke engang spise halvdelen. Vi så filmen færdig og så var det ved at være tid til at gå til køjs. Jeg måtte dog bede kaptajnen fjerne firbenet fra Anna og Sofie's værelse - ellers ville de ikke falde i søvn. Det klarede han omgående. Der er mange myg - så vi fik børnene pakket ind i lange natbukser, strømper der gik ovenover bukserne (Morten's sokker er store), lange T-shirts, og en masse myggespray - faktisk så meget at vi ikke selv havde svært ved at holde ud at være i rummet.
Men til sidst faldt alle i søvn - så må vi se hvor mange myggestik vi har fået i morgen.
Der spilles cricket.
Kort over omraadet findes overalt:
Kaptajnen og kokken sover i vores "daglig- og spisestue". De har egentlig køjer nede i båden - men det er formodentlig meget varmt at sove dernede - så jeg ville også selv til enhver tid foretrække at sove på fordækket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar