Så er vi stået op kl 1:30 om natten dansk tid - og er på vej til flyet. Vi krydser fingre for at alt gå som det skal så vi kl 2 i eftermiddag lokal tid er i lejren, Camel Camposian.
Vi skulle også have 3 tyskere med, og derefter gik turen op ad væddeløbsbanen mod Camp Osian som langsomt tonede frem. Den røde port og de røde mure var fantastiske og vi begyndte at tro på det ville blive en helt specielt oplevelse.
Efter 5 minutters køretur kørte vi gennem en port og videre op mod en hvid trappe hvor vi blev sat af og budt velkommen.
Vores bagage havde vi ikke set skyggen af siden vi steg op i kamel-vognen. Vi ventede 10-15 minutter og blev så ført op til frokost restauranten. Waw. Vi var godt sultne men hele sceneriet her er fantastisk så vi skulle lige fordøje det inden vi kunne gå igang med frokosten.
Efter en god frokost med kold hvidvin - som Kurt næppe ville have sat pris på, med mindre han netop ville sætte pris på den pga ørkenen og afsavnet af enhver form for god vin eller øl længe - blev vi ført videre ind i fortet og skulle op af en trappe og pludselig stod vi og så ud over en pool på toppen af fortet - men en spetakulær udsigt over ørkenen, Osian byen og jernbanen der ligger mellem os og byen. Desuden står vindmøllerne flot i baggrunden.
Nervøsiteten forsvand og vi slappede endelig af. Det var kun et spørgsmål om tid inden Indiana Jones ville dukke op. Og Anna mente steder var skabt til rollespil.
Vi skulle have fat i badetøjet og blev vist ned til teltene. Waw. Igen blev vi positivt overraskede. Smukt indrettede telte med gult stof og hyggeligt indrettede med separat badeværelse og en terasse hvor vi kan sidde og nyde et glas kold hvidvin - vi har droppet Kingfisher Øl - efter at have smagt det et par gange må vi konstatere at det ikke er en særlig god øl - den er alt for bitter.
Eftermiddagen blev brugt ved poolen - dog ikke så meget i vandet da det er rigtigt koldt. Men Anna og Sofie fik jeg en dukkert - og jeg blev udråbt til Brøndby fan da jeg tøvede med at gå i. Vi nåede også en ekstra tur rundt på "fortet" og fik hilst på en kamel. Pga den lange rejse vurderede personalet at vi skulle udskyde diverse aktiviteter til imorgen. Klog beslutning som vi bakkede op. Anna var betaget af trapperne som er sten der stikker ud af murene - og da vi besteg en trappe for at komme op ovenpå fortets port var Anna meget tilfreds.
Efter en eftermiddag ved poolen nød vi solnedgangen på vores terrasse og Anna og Sofie legede i klitterne foran teltene. Lotte erfarede hvad en "bell-boy" er og tøvede lidt med at bruge klokken. Jeg tog sagen i egen hånd, tog fat i klokken og ringede på den. Vores bell-boy kom ikke i første omgang så jeg måtte ringe endnu højere. Lidt efter kom vores bell-boy og jeg bad ham om 2 glas hvidvin og en cola og desuden tog han vores vasketøj med sig. At sidde i solnedgangen og nyde et glas hvidvin var magisk.
Kl 7 var der musik af de lokale - basalt set en slags kastralsang som han dog ikke var helt i stand til at leve op til, suppleret med en tromme, en accordion samt kastanjetter (stave) som var meget aktive - dvs den person som spillede på dem. Efter en lille time gik vi op til aftensmadrestauranten og fik buffet. Ja - der er naturligvis tre restauranter - en til morgenmad, en til frokost og en til aftensmad. Det er vist noget med solen, lyset og varmen. Om aftenen sidder vi under et tag for at holde varmen, ved frokost sidder vi under et solsejl så vinden kan køle os - morgenmaden skriver jeg om imorgen.
Efter en dejlig aftensmad gik vi i baren og fik cognac, kaffe og te. Sofie agede flere af hundene der lagde sig saligt på ryggen og nød opmærksomheden. Anna fik sig en lur i de store sofaer. I baren føler man sig ført 100 år tilbage i tiden med billederne på væggen, et magisk lofttæppe og hele indretningen med stole, sofaer, udsmykningen mv. Musikken var blandet med Patsy Cline, en ung Ella Fitzgerald og anden musik af ældre dato som vi ikke lige kunne sætte navn på. Men hele sceneriet er absolut magisk.
Kl halv ti gik vi til køjs - og jeg skrev denne blog og sorterede billederne.
Det er hyggeligt at sidde her i teltet og skrive med et glas cognac. Togene kører relativt tæt på så vi har fået udleveret ørepropper så vi ikke bliver vækket om natten. Der var blevet "tæppet af" for natten mens vi spiste aftensmad, og vi satte specielt pris på varmedunken og de ekstra tæpper.
Det bliver fantastisk imorgen. Kan ikke vente. Godnat.
Vi stod tidligt op - kl 6:00. Kl 6:45 tog vi en taxa til lufthavnen da vores fly til Mumbai og Jodhpur afgår kl 8:20. Vi kom planmæssigt afsted men var alligevel en smule nervøse omkring at skulle over Mumbai - forsinkelser har vi haft dårligere erfaringer med. Så da vi ankom til Mumbai kl 10:00 havde vi travlt, da check-in startede 10:35. Vi skulle igennem sikkerhedskontrollet og stod først længe i den forkerte kø hvorefter vi fik at vide vi skulle over i en anden terminal! Suk. Det øgede stress-niveauet en del over det anbefalede. Vi ankom dog i god tid til afgangen. Pyha.
Kl 1:30 landede vi i Jodhpur, fik vores bagage og gik på toilettet da vi skulle på 1½-2 timers køretur. Vores chauffør ventede på os "Mr Morton and family" stod der på et skilt. Det er altid med en smule nervøsitet vi ankommer - står der mon nogle og venter på os? Først skulle vi omkring Jodhpur hvilket tog 15 minutter hvorefter turen gik over stok og sten med 100-110 km/t på en landevej med huller og modkørende trafik - som kørte i vores side. Det var temmelig nervepirrende - specielt da der ikke var seler til bagsædepassagererne. Efter en god time stoppede chaufføren da der var hjorte tæt på vejen - med nogle mærkelige gevirer. Blå hjorte tror jeg han kalde dem.
Endnu ½ times kørsel og så så vi skiltet til Camp Osian. Det er altid med nervøsitet vi ankommer til vores hotel. Er det mon godt nok? Bliver vi skuffede? Er der rent og pænt? Er det hyggeligt? Specielt i denne situation var vi ekstra nervøse da vi havde kørt 1½ time og da der intet andet var i mange mils afstand. Her i ørkenen er der goldt og gråt og det så bestemt ikke lovende ud. Vi kørte ned af en sandvej, passerede jernbanen mellem Jodhpur og Jaisalmer, og kørte op ad en bakke og pludselig var vi på en stor kamel-race-bane på 1 km i omkreds.Der holdt en kamel-vogn og vi blev sat af og bedt om at stige op i kamel-vognen.
Kl 1:30 landede vi i Jodhpur, fik vores bagage og gik på toilettet da vi skulle på 1½-2 timers køretur. Vores chauffør ventede på os "Mr Morton and family" stod der på et skilt. Det er altid med en smule nervøsitet vi ankommer - står der mon nogle og venter på os? Først skulle vi omkring Jodhpur hvilket tog 15 minutter hvorefter turen gik over stok og sten med 100-110 km/t på en landevej med huller og modkørende trafik - som kørte i vores side. Det var temmelig nervepirrende - specielt da der ikke var seler til bagsædepassagererne. Efter en god time stoppede chaufføren da der var hjorte tæt på vejen - med nogle mærkelige gevirer. Blå hjorte tror jeg han kalde dem.
Endnu ½ times kørsel og så så vi skiltet til Camp Osian. Det er altid med nervøsitet vi ankommer til vores hotel. Er det mon godt nok? Bliver vi skuffede? Er der rent og pænt? Er det hyggeligt? Specielt i denne situation var vi ekstra nervøse da vi havde kørt 1½ time og da der intet andet var i mange mils afstand. Her i ørkenen er der goldt og gråt og det så bestemt ikke lovende ud. Vi kørte ned af en sandvej, passerede jernbanen mellem Jodhpur og Jaisalmer, og kørte op ad en bakke og pludselig var vi på en stor kamel-race-bane på 1 km i omkreds.Der holdt en kamel-vogn og vi blev sat af og bedt om at stige op i kamel-vognen.
Vi skulle have fat i badetøjet og blev vist ned til teltene. Waw. Igen blev vi positivt overraskede. Smukt indrettede telte med gult stof og hyggeligt indrettede med separat badeværelse og en terasse hvor vi kan sidde og nyde et glas kold hvidvin - vi har droppet Kingfisher Øl - efter at have smagt det et par gange må vi konstatere at det ikke er en særlig god øl - den er alt for bitter.
Kl 7 var der musik af de lokale - basalt set en slags kastralsang som han dog ikke var helt i stand til at leve op til, suppleret med en tromme, en accordion samt kastanjetter (stave) som var meget aktive - dvs den person som spillede på dem. Efter en lille time gik vi op til aftensmadrestauranten og fik buffet. Ja - der er naturligvis tre restauranter - en til morgenmad, en til frokost og en til aftensmad. Det er vist noget med solen, lyset og varmen. Om aftenen sidder vi under et tag for at holde varmen, ved frokost sidder vi under et solsejl så vinden kan køle os - morgenmaden skriver jeg om imorgen.
Efter en dejlig aftensmad gik vi i baren og fik cognac, kaffe og te. Sofie agede flere af hundene der lagde sig saligt på ryggen og nød opmærksomheden. Anna fik sig en lur i de store sofaer. I baren føler man sig ført 100 år tilbage i tiden med billederne på væggen, et magisk lofttæppe og hele indretningen med stole, sofaer, udsmykningen mv. Musikken var blandet med Patsy Cline, en ung Ella Fitzgerald og anden musik af ældre dato som vi ikke lige kunne sætte navn på. Men hele sceneriet er absolut magisk.
Kl halv ti gik vi til køjs - og jeg skrev denne blog og sorterede billederne.
Det er hyggeligt at sidde her i teltet og skrive med et glas cognac. Togene kører relativt tæt på så vi har fået udleveret ørepropper så vi ikke bliver vækket om natten. Der var blevet "tæppet af" for natten mens vi spiste aftensmad, og vi satte specielt pris på varmedunken og de ekstra tæpper.
Det bliver fantastisk imorgen. Kan ikke vente. Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar