Vi stod op tidligt og spiste morgenmad da vi skulle til Jodhpur for at se fortet og byen.
Efter morgenmaden bad Lotte om at få vasketøjet retur som de havde lovet aftenen før. Vi fik vasketøjet - vådt, beskidt og med jernpletter på. SUK. Vådt vasketur i en kuffert er ikke vejen frem - så vi måtte tage alle stole, kuffertholdere mv og sætte det ud i solen og ligge tøjet på det. Da vi havde knoklet med dette et stykke tid kom de fra Camp Osian og foreslog at de gjorde det. Det var lidt som at smide salt i såret. Ikke smart. De burde af sig selv have erfaret at tøjet var vådt og lagt det til tørre i en af de store spisesale som ikke er i brug. Men vi måtte erfare at initiativ desværre ikke er noget som inderne her er istand til. Så lang tid det går efter bogen er det ok, men når noget går galt aner de ikke hvad de skal gøre. Jeg sagde til den lokale manager, Bob, at det var temmelig usmart at aflevere vådt vasketøj med jernpletter på til os samme morgen som vi skal afsted. Konsekvenser er at vi blev forsinkede 1-1½ time - hvilket går fra opholdet i Jodhpur hvilket er temmelig trist.
Jeg spurgte samtidig om der var nogen ekstra regning, og sørme om der ikke var. Rs 8.858 skulle vi betale for vin og softdrinks - vinen udgjorde næsten de Rs 8.000 af beløbet. Det var en dårlig hvidvin til DKK 70 glasset. Det er naturligvis ok at de vil fakturere os hvad som helst for vin. Problemet var blot at de ikke havde sagt at de kostede penge og at vi på intet tidspunkt var blevet præsenteret for et menukort hvoraf prisen
fremgik. Vi ville naturligvis ikke give 70 kr for et dårligt glas hvidvin - og vi lod flere af glassene gå retur næsten fulde da det ikke smagte særlig godt. Så vi følte at vi blev godt bondefangede hvilket oveni det med vasketøjet gjorde at vi var temmelig irriterede og triste.
Jeg besluttede at sige til Bob at vi ikke ville betale for drikkevarerne i første omgang da vi skulle betale for at få vasket tøjet endnu engang i håb om at få jernpletterne af og vi først derefter ville vide hvor meget af tøjet som var ødelagt. Vi vil så betale beløbet efterfølgende.
Det var trist at skulle sige farvel til Camp Osian med disse to oplevelser. Vores eventuelle rating på TripAdvisor var netop ændret fra 5 til 3 stjerner så jeg tror vi venter på med rate dem til vi har sunket denne oplevelse. Personalet på Camp Osian er meget venligt og professionelt og stemningen er rigtig god. Vi har ubetinget nydt vores to første dage her men denne morgen må vi desværre sige at alt er gået galt. Det føles lidt som om at oplevelsen er ødelagt en smule hvilket er rigtigt trist.
På vej til Jodhpur forsøgte vi at slippe følelsen og det lykkedes stort set. Indtil noget gik endnu værre galt. Vi havde bedt vores chauffør om at køre lidt langsommere da der ikke var seler til Lotte bagi. Så istedet for 120 km/t kørte han 80-90 km/t. På et tidspunkt var der en fåreflok i højre side af vejen, men pludselig kom der endnu en folk fra venstre. Vores chauffør kunne ikke gøre andet end at dytte og forsøge at undvige - men resultatet var at vi oplevede et kraftigt bump da vi kørte midt over et får. Fy for pokker. Stemningen var ikke så god derefter så vi måtte lige synke oplevelsen.
På vejen til Jodhpur kom vi forbi nogle hjorte igen og stoppede op for at se dem og tage billeder.
Vi ankom til Jodhpur og kørte op til fortet.
Vores guide ventede på os. Guiden er lærer på det lokale universitet på deltid, og han underviste i turisme, hmm. Men han viste os rundt på fortet og var en rimelig god fortæller. Kogen af Jodhpur bor på det royale palads i Jodhpur men 3/4 af paladset er nu et hotel. Fortet er ejet af kongen men en fond er ansvarlig for vedligeholdelsen af fortet og alle entreindtægterne går ubeskåret hertil.
På rundturen spurgte en af de lokale om han skulle vise os hvordan man binder en turban. Som I kan se herunder har Sofie foreviget det. En turban består af et stykke stof på 9 m. Det bruges til mange ting, dels som hovedbeklædning men også til at rejse vand op af en brønd, som myggenet når man skal sove om natten, som hovedpude og hovedbeklædningen bruges til at bære tunge ting ovenpå hovedet.
Det var i og for sig relativt enkelt at binde en turban. Hver klan har sin egen farve og måde at binde på.
Kongens soveværelse - bemærk julekuglerne i loftet.
Flotte glasmosaikker.
Efter fortet fik vi en hurtig frokost på en restaurant. For første gang oplevede vi at de kan lave og servere hurtigt da vores guide havde sagt at vi havde travlt. Efter frokosten mødte vi igen Bob som var kørt til Jodhpur pga den regning som ikke var betalt. Han havde til med ejeren Reggie Singh og han mente han havde sagt at de ikke vaskede tøj hvorfor det var vores eget problem, men hvorfor fanden havde de så taget imod tøjet i første omgang? Det endte med at jeg talte med Reggie på mobiltelefonen mens vi kørte videre. Jeg forklarede roligt situationen for Reggie og det lod til at han forstod situationen. Ikke desdo mindre ringede Reggie tilbage 1 time senere og fortalte om de ting som vi havde fået complementary hvilket jeg tror var for at vi skulle betale selv om de havde ødelagt en del af vores tøj og vi havde mistet 1½ time her i Jodhpur. Jeg fastholdt at vi i aften vil få vasket tøjet og så betale den resterende del af regningen via netbank når vi har fundet ud af hvor meget som er rimeligt at Camp Osian skal betale for det ødelagte tøj. Med tanke på at vi mistede 1½ time og Jodhpur, og dermed at Anna og jeg ikke kunne prøve the sling så synes jeg faktisk at det skal koste dem en del. Uagtet at 1½ time ikke er meget er konsekvensen at vi mister en oplevelse som vi allerede hjemmefra havde planlagt og bedt dem planlægge. Jeg kan ikke se at vi har gjort noget forkert og Camp Osian bør tage deres del af ansvaret.
Anna og jeg havde planlagt at tage the sling en svævebane hvor man kører på en stålwire ned fra fortet men pga den fremskredne tid var det desværre ikke muligt. Øv. Det var så prisen for vådt vasketøj.
Vi sluttede turen i Jodhpur i en tæppe- og antikvitetsforretningen. Og jeg blev hurtigt 4.500 kr fattigere og vores bagage blev 20 kg tungere, da vi købte 8 store flotte sengetæpper, 5 i silke og 3 i bomund udført at lokale kunstnere fra Jodhpur området. Hvis vi havde haft mere tid ville vi være blevet endnu fattigere og en del bagage tungere.
Når man ankommer til en lufthavn skal man have en udskrift at flybilletten for at komme ind i afgangshallen. Der står politi med maskinpistoler og han læste og læste vores papirer og ville ikke lukke os ind. Jeg var ovenpå dagens oplevelser fortvivlet og irriteret men vi blev vist hen til en Kingfisher skranke hvor de forklarede at vores billet var til den 20. februar og ikke til idag, den 22. februar. Og jeg kunne se på udskriften at de havde ret. Jeg forestillede mig nu 6 timer i en varm bil som skulle transportere os ad landevejen fra Jodhpur til Jaipur - ikke populært hos børnene. Jeg spurgte om det var muligt at bygge nye billetter og damen tjekkedde det - og efter 10 minutters tid bekræftede hun at det var muligt og at vi nu var booket om til dagens flyvning. To gange har vi fløjet med Kingfisher på denne tur og to gange er det gået galt - ikke pga Kingfisher men pga Lufthansa og os selv. Og hver gang har Kingfisher hurtigt og effektivt løst problemerne til en meget billig pris. Dagens ekstra pris var Rs 6000 - ca 750 kr. De har udelukkende taget sig betalt for at booke billeterne om til trods for at vi basalt set havde mistet dem da vi ikke var mødt frem i søndags. Hvis alle luftfartsselskaber var som Kingfisher ville livet være enklere for os som passagerer. Hvilket excellent service og man bliver mødt af venligt og serviceminded personale som forsøger at løse eventuelle problemerne hurtigt og effektivt. Tak Kingfisher.
Ved check-in vejede vores bagage 62,6 kg. Så vi har 17,4 kg vi skal have købt i Jaipur - og hvis vi smider lidt ud så bliver der jo plads til mere på hjemturen.
Vores fly var en smule forsinket så vi ankom til Jaipur kl 18:00 og der stod en mand klar med et skilt "Mr Morton and family". Turen til Royal Haveli tog ca 40 minutter så lidt i syv ankom vi til hotellet.
Stedet er fantastisk og magisk.
Kl 7:30 var der aftendrink med de andre gæster, ialt 12, som alle var kommet idag. Vi fik en drink og lidt snak og alle fortalte lidt om deres oplevelser i Indien. Ganske hyggeligt. Ejeren tog sig en Talisker Whisky blandt mange forskellige flasker. Jeg bemærkede det og fik omgående et glas så vi kunne skåle. Han havde en endnu bedre flaske jeg skulle smage imorgen. Efter en times snak var alle sultne og vi gik over i spisesalen for at spise aftensmad.
Efter et super måltid gik vi trætte over på værelser, så en film og gik så i seng. Vi glæder os til imorgen. Vores vært har fortalt om en elefant safari i junglen og da vi ikke har planlagt nogen sightseeing her i Jaipur er mulighederne åbne. Et amerikansk ægtepar fortalte at de imorgen skal på en 8 timers lang guided tur rundt i byen og at den er arrangeret af et bureau de har været virkelig tilfredse med. Spændt på at høre mere om det.
Jeg spurgte samtidig om der var nogen ekstra regning, og sørme om der ikke var. Rs 8.858 skulle vi betale for vin og softdrinks - vinen udgjorde næsten de Rs 8.000 af beløbet. Det var en dårlig hvidvin til DKK 70 glasset. Det er naturligvis ok at de vil fakturere os hvad som helst for vin. Problemet var blot at de ikke havde sagt at de kostede penge og at vi på intet tidspunkt var blevet præsenteret for et menukort hvoraf prisen
fremgik. Vi ville naturligvis ikke give 70 kr for et dårligt glas hvidvin - og vi lod flere af glassene gå retur næsten fulde da det ikke smagte særlig godt. Så vi følte at vi blev godt bondefangede hvilket oveni det med vasketøjet gjorde at vi var temmelig irriterede og triste.
Jeg besluttede at sige til Bob at vi ikke ville betale for drikkevarerne i første omgang da vi skulle betale for at få vasket tøjet endnu engang i håb om at få jernpletterne af og vi først derefter ville vide hvor meget af tøjet som var ødelagt. Vi vil så betale beløbet efterfølgende.
Det var trist at skulle sige farvel til Camp Osian med disse to oplevelser. Vores eventuelle rating på TripAdvisor var netop ændret fra 5 til 3 stjerner så jeg tror vi venter på med rate dem til vi har sunket denne oplevelse. Personalet på Camp Osian er meget venligt og professionelt og stemningen er rigtig god. Vi har ubetinget nydt vores to første dage her men denne morgen må vi desværre sige at alt er gået galt. Det føles lidt som om at oplevelsen er ødelagt en smule hvilket er rigtigt trist.
På vej til Jodhpur forsøgte vi at slippe følelsen og det lykkedes stort set. Indtil noget gik endnu værre galt. Vi havde bedt vores chauffør om at køre lidt langsommere da der ikke var seler til Lotte bagi. Så istedet for 120 km/t kørte han 80-90 km/t. På et tidspunkt var der en fåreflok i højre side af vejen, men pludselig kom der endnu en folk fra venstre. Vores chauffør kunne ikke gøre andet end at dytte og forsøge at undvige - men resultatet var at vi oplevede et kraftigt bump da vi kørte midt over et får. Fy for pokker. Stemningen var ikke så god derefter så vi måtte lige synke oplevelsen.
På vejen til Jodhpur kom vi forbi nogle hjorte igen og stoppede op for at se dem og tage billeder.
Vi ankom til Jodhpur og kørte op til fortet.
Det var i og for sig relativt enkelt at binde en turban. Hver klan har sin egen farve og måde at binde på.
Anna og jeg havde planlagt at tage the sling en svævebane hvor man kører på en stålwire ned fra fortet men pga den fremskredne tid var det desværre ikke muligt. Øv. Det var så prisen for vådt vasketøj.
Vi sluttede turen i Jodhpur i en tæppe- og antikvitetsforretningen. Og jeg blev hurtigt 4.500 kr fattigere og vores bagage blev 20 kg tungere, da vi købte 8 store flotte sengetæpper, 5 i silke og 3 i bomund udført at lokale kunstnere fra Jodhpur området. Hvis vi havde haft mere tid ville vi være blevet endnu fattigere og en del bagage tungere.
Når man ankommer til en lufthavn skal man have en udskrift at flybilletten for at komme ind i afgangshallen. Der står politi med maskinpistoler og han læste og læste vores papirer og ville ikke lukke os ind. Jeg var ovenpå dagens oplevelser fortvivlet og irriteret men vi blev vist hen til en Kingfisher skranke hvor de forklarede at vores billet var til den 20. februar og ikke til idag, den 22. februar. Og jeg kunne se på udskriften at de havde ret. Jeg forestillede mig nu 6 timer i en varm bil som skulle transportere os ad landevejen fra Jodhpur til Jaipur - ikke populært hos børnene. Jeg spurgte om det var muligt at bygge nye billetter og damen tjekkedde det - og efter 10 minutters tid bekræftede hun at det var muligt og at vi nu var booket om til dagens flyvning. To gange har vi fløjet med Kingfisher på denne tur og to gange er det gået galt - ikke pga Kingfisher men pga Lufthansa og os selv. Og hver gang har Kingfisher hurtigt og effektivt løst problemerne til en meget billig pris. Dagens ekstra pris var Rs 6000 - ca 750 kr. De har udelukkende taget sig betalt for at booke billeterne om til trods for at vi basalt set havde mistet dem da vi ikke var mødt frem i søndags. Hvis alle luftfartsselskaber var som Kingfisher ville livet være enklere for os som passagerer. Hvilket excellent service og man bliver mødt af venligt og serviceminded personale som forsøger at løse eventuelle problemerne hurtigt og effektivt. Tak Kingfisher.
Ved check-in vejede vores bagage 62,6 kg. Så vi har 17,4 kg vi skal have købt i Jaipur - og hvis vi smider lidt ud så bliver der jo plads til mere på hjemturen.
Vores fly var en smule forsinket så vi ankom til Jaipur kl 18:00 og der stod en mand klar med et skilt "Mr Morton and family". Turen til Royal Haveli tog ca 40 minutter så lidt i syv ankom vi til hotellet.
Kl 7:30 var der aftendrink med de andre gæster, ialt 12, som alle var kommet idag. Vi fik en drink og lidt snak og alle fortalte lidt om deres oplevelser i Indien. Ganske hyggeligt. Ejeren tog sig en Talisker Whisky blandt mange forskellige flasker. Jeg bemærkede det og fik omgående et glas så vi kunne skåle. Han havde en endnu bedre flaske jeg skulle smage imorgen. Efter en times snak var alle sultne og vi gik over i spisesalen for at spise aftensmad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar